Kundecase

Sådan hjalp vi TeeShoppen med at sætte vinger under deres vækst

Sådan hjalp vi TeeShoppen med at sætte vinger under deres vækst

Det kræver en god købmand at gøre en god handel. Det kræver en exceptionelt god købmand at gøre det igen, igen og igen – og gøre det online. TeeShoppen er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når en traditionel tankegang kombineres med en driftig digital tilgang. Man kunne godt kalde TeeShoppen for definitionen på ‘det digitale købmandsskab’.

Her kan du læse, hvordan vi har hjulpet TeeShoppen med at skabe 308 % flere salg fra 2021 til 2022 gennem annoncering på Facebook og Instagram.

Sådan hjalp vi TeeShoppen med at sætte vinger under deres vækst

Sektor

Mode & Textil

Hjemmeside

teeshoppen.dk

Om TeeShoppen

TeeShoppen er en dansk tøjvirksomhed med globalt salg af basistøj via webshoppen teeshoppen.dk. Webshoppen omsætter årligt for +175 mio. kr. på det danske marked og har mere end 1.000 daglige salg på tværs af alle markeder.

Ad spend

+241%

Antal salg

+308%

Pris pr. salg

-17%

“Fagligt stærke og service i øjenhøjde, super flinke medarbejdere, der sover med skoene på, man bliver taget godt imod og taget godt hånd om fra start til slut.”

Sådan hjalp vi TeeShoppen med at sætte vinger under deres vækst

Benjamin Philip

CEO & Founder, TeeShoppen

Sådan gjorde vi

Det skal gå hurtigt, når man driver en webshop med salg af basistøj. Der skal noget over disken. Men selvom der skal noget over disken, er det også vigtigt at have en klar strategi og en køreklar plan for, hvordan det skal ske.

Siden 2016 har Benjamin og TeeShoppen været kunde hos PL & Partners. Det var faktisk en af vores allerførste kunder.

Ingen udvikling er tegn på afvikling. Det har også været omdrejningspunktet for samarbejdet og de mange kampagner, som har kørt. Vi starter ét sted. Tager pulsen. Stiller os selv et spørgsmål eller ti: Hvad kan vi gøre bedre? Hvorfor virker det? Hvorfor virker det ikke?

Hver eneste dag skal TeeShoppen sælge [x] antal produkter, for at hjulene kører rundt. Men [x] er aldrig gætværk eller en ukendt størrelse. TeeShoppen ved præcist, hvor meget de skal omsætte for, og hvilke produkter de kan og skal flytte. De ved også, hvad det koster at købe en ny kunde på dagsbasis – og det åbner op for et hav af muligheder.

Når du kender dine tal, som TeeShoppen gør, kan du skrue op og skrue ned efter behov. Både for budget, men også for antallet af kampagner, kreativer og copy.

Forståelse før forbedring

  • Hvordan har de enkelte kampagner klaret sig?
  • Hvorfor klarer nogle kampagner sig bedre end andre?
  • Og hvad kan vi lære af det?

Ved at stille den type spørgsmål tvinger det os ud i situationer, hvor det hurtigt bliver farligt at antage. Vi skal vide.

Et solidt datagrundlag skaber et solidt fundament for at træffe gode beslutninger. Beslutninger, som kan mærkes på den korte bane og som påvirker den lange bane.

Når det er sagt, så havde vi svært ved at skalere marketing-setuppet yderligere. Det føltes på flere måder som et slags glasloft.

Det var særligt en udfordring i slutningen af 2022 – i den absolutte højsæson – som gjorde arbejdsgangene tungere. Tracking blev pludselig et større problem. Så, hvad gør du, når du har svært ved at måle på dine indsatser? Vi tester.

Flytter vi produkter? Godt, så rykker vores kampagner noget i nogen.

Selvom vi testede løbende, har vi kørt færre kampagner med markant færre ad sets – dog med et højere ad spend. Det betyder, at vi har testet mere og kommet mere i dybden. Mere om det herunder.

Fra kampagne-konventioner til brud med traditioner

I traditionelle Meta-kampagneopsætninger arbejder du typisk med en klassisk funnel-struktur bestående af 3 trin: Fra bred annoncering til bred remarketing til snæver remarketing. I hvert trin arbejder du så med mere specifikke målgrupper og ekskluderinger, og dine annoncer bliver typisk mere produktspecifikke, jo længere nede i tragten, du befinder dig.

Med årene har en anden tilgang til kampagnestrukturen ofte vist sig at give mere for 25-øren for TeeShoppen: Produktkampagner.

En produktkampagne kan være én simpel kampagne, der hedder T-shirts. I den kampagne lå der kun T-shirt-annoncer, der nåede ud til en bred målgruppe.

I en anden kampagne sælger vi kun bukser.
Vi bruger samme brede målgruppe, og annoncerne består udelukkende af bukser.

Funnel-strukturen fra før er altså vendt helt på hovedet: Produktet kommer først.

Med en produktopsætning skal dit produkt kunne leve hele vejen gennem din funnel. Til gengæld lærer du især, hvordan du får succes med at sælge de produkter, du gerne vil. For når der kun er én type produkter, kan du bedre svare på, om det er kreativ, ad copy, vinkel eller målgruppe, der fik din kunde til at handle.

Tid, trends og tests (og resultater)

TeeShoppen har ofte haft en original tilgang til tingene. Siden 2015, hvor PL & Partners så dagens lys, har vi som bureau sjældent været vidne til en så agil tilgang til markedsføring som TeeShoppens.

TeeShoppen udregner på daglig basis, hvad en ny kunde koster – den famøse Customer Acquisition Cost (CAC). Den viden har flere fordele. For eksempel kan TeeShoppen løbende justere tiltag og indføre nye baseret på den mest aktuelle data. Det har vist sig at fungere godt på Facebook og Instagram, mens det på Pinterest og TikTok fungerede dårligt.

Nye tiltag var ofte resultatet af et eller flere spørgsmål:

  • Hvad har vi brugt af marketingkroner i dag?
  • Har vi nået vores omsætningsmål?
  • Kan jakken sælges billigere? Ja … ok … så gør vi det.
  • Kan vi tilbyde kunderne en pakke eller noget andet?
  • Kan vi påvirke kunden på andre kanaler end Facebook og Instagram? Ja, ok, prisen skal i bund


Et godt datagrundlag skaber rammerne for et godt resultat. Det har været vigtigt ikke blot at øge volumen af kampagner. Det havde været nemt. Det var bare ikke den rigtige løsning. Den rigtige løsning har været færre kampagner, færre ad sets og nogle gange et mindre budget.

Hvis vi sammenligner resultaterne fra 2021 med 2022 er omsætningen steget med 310% – og det er til trods for, at mange kampagner ikke gav et overskud: Kampagnerne lærte os, hvad vi skulle gøre fremover.

Det kunne for eksempel være prisbaskere med vilde før og efter priser. Avancen var lav, men det gav til gengæld nye kunder i butikken, og så blev det hele til en mellemregning. For, hvis denne kunde køber dette produkt til denne pris, kan vi sælge et andet stykke tøj til kunden på et andet tidspunkt – til den fulde pris. Så får piben en anden lyd, og den tårnhøje pris for en kunde (CAC), føles mere overkommelig at regne med.

Det er her, at TeeShoppens digitale købmandskab skinner igennem.

Det skal være en god handel for alle parter.

Efter mere end fem år som rådgiver og samarbejdspartner hos TeeShoppen handler det stadig om at kigge bagud for at komme foran. Det er her, at vi som rådgivere gør den største forskel. En medspiller, som i medgang og modgang altid stiller op, spiller bold og sparker på mål, når chancen byder sig.

Dette var historien om, hvordan vi har sat vinger under TeeShoppens vækst gennem annoncering på Facebook og Instagram. Har du også en webshop, der gerne vil vokse?
Så overvej, om du kan få gavn af en snak med os.

Som du kan læse, taler resultaterne i casen om TeeShoppen næsten for sig selv.

Udfyld kontaktformularen nedenfor eller kontakt Patrick Meyer, COO & Partner, på telefon +45 60 38 88 77.

Hos os er en snak aldrig uforpligtende,
selvom den er gratis

PL & Partners er et digital marketing-bureau. Vi er en samling af rådgivere, der hver dag går på arbejde for at skabe synlige resultater i fællesskab med vores kunder. Vi er bygget på ambitioner og viden.
Vi er drevet af mennesker, drevet af rådgivere, drevet af data og drevet af et fælles ønske om synlige resultater.

Derfor skal du vælge PL & Partners

I den seneste kundeundersøgelse bedømte vores kunder os 9,3 ud af 10

Vi har håndteret over 1 milliard annoncekroner på sociale medier på vegne af vores kunder

I over 7 år har vi været fast oplægsholder til internationale events hos Facebook HQ i Dublin.

Bliv kontaktet af PL & Partners