Sådan hjalp vi GOODIEBOX med at gå fra test til turbo
Alle kan lide en god overraskelse – også selvom man selv har bestilt og betalt den. Det er GOODIEBOX et levende eksempel på.
Virksomheden har siden 2012 sendt tusindvis af små boxe – med alt fra makeup til håndcremer – afsted til forventningsfulde kvinder i Danmark og resten af Europa. Goodiebox er et ‘Happy Moments Company’, som vi i PL & Partners har hjulpet siden vores begyndelse i 2016.
Læs her, hvordan vi har hjulpet GOODIEBOX med at gå fra test til turbo, og hvordan annoncering på sociale medier har været katalysator for virksomhedens vilde vækst.
Om GOODIEBOX
Det handler om at skabe gode og mindeværdige oplevelser – hvor små overraskelser spiller en stor rolle. GOODIEBOX er et ‘Happy Moments Company’, hvor de gennem en abonnementsmodel hver måned sender en boks med gode produkter afsted til deres faste kunder. Noget, som de har gjort siden 2012.
Antal nye medlemmer
+100%
CAC
-66%
Cost per click
-50%
Sådan gjorde vi
Der er sket meget over de seneste år. Der har været tider, hvor tingene kun er gået op.
Og så er de gået lidt ned.
Til trods for usikkerheden har det været en stor efterspørgsel på små oplevelser bragt til døren. For knap to år siden valgte GOODIEBOX at ændre fokus. Vækst er vigtigt. Men det er også vigtigt at tjene penge på den lange bane.
I stedet for konstant at kigge på CPA (Cost Per Acquisition), ROAS (Return On Ad Spend) og profit, blev fokus nu rettet mod de blødere metrikker. Og i den forbindelse var det afgørende at være så mange steder som muligt – gerne på én gang.
Snapchat, Pinterest, TikTok, Google, YouTube, Meta. Ja, endda TV-reklamer var i spil. Der blev ikke sparet på kanaler. Men det enorme fokus på et stort omnichannel-setup skulle på et tidspunkt vurderes og evalueres.
Men før det kan vurderes og senere evalueres, skulle der testes. Igen, igen og igen.
“I det forgangne år har vores samarbejde med PL & Partners resulteret i en tredobling af vores marketing-performance og etableringen af et velfungerende marketing-setup. Deres indsats har været kritisk for væksten og profitabiliteten i vores forretning”
Test, test, test
Hos PL Partners er vi fortalere for at teste forskellige hypoteser, scenarier og indhold. Så det gjorde vi – og vores anbefalinger lød på:
- GOODIEBOX skulle fjerne kanaler fra marketingmixet
- Færre kampagner og færre annoncesæt
- Fokus på at teste endnu mere på content
Ved løbende at tage pulsen og teste, er det nemmere at komme med anbefalinger. Man ser nemlig de små udsving. Det er både test af kanaler, kanalmix, budskaber og kampagne-setup, for bare at nævne nogle af de områder, du bør overveje at teste.
Og da testsvarene kom, gik GOODIEBOX fra test til turbo. Bogstaveligt talt.
Sammen med GOODIEBOX begyndte vi – stille og roligt – at implementere vores anbefalinger. Der blev luget ud i de mange kanaler. De mange kampagner blev nu til færre. Det samme gjorde sig gældende for antallet af annoncesæt.
Og det gav pote.
Men den store nøgle lå stadig der, hvor den plejede …
"Content is still king"
Du bryder aldrig igennem lydmuren, hvis du mangler det rigtige indhold eller den rigtige metode til at teste dit indhold af.
Det hjalp vi GOODIEBOX med.
Og vi testede rigtig mange koncepter og indholdstyper af:
Nogle typer indhold virkede rigtig godt til at få høj CTR (hvilket dermed gav os nogle rigtig vigtige målgrupper til at kunne arbejde os videre gennem købstragten med en anden type indhold).
Andre typer indhold virker endnu bedre til dybt nede i købstragten.
Social Proof er en klassiker. Indhold hvor andre roser dit produkt til skyerne. Og særligt dét virkede godt.
Men indholdsproduktion behøver ikke rime på reklamefilm til millioner:
Som tommelfingerregel virkede native indhold allerbedst for GOODIEBOX 90 % af tiden. Håndholdt indhold optaget med en iPhone. Det var billigt at producere. Og vigtigst af alt: det gjorde den største forskel på top- og bundlinje.
GOODIEBOX har det meste af tiden brugt deres egne medarbejdere i indholdet. Du behøver nødvendigvis ikke bruge en trænet influencer. Så længe din målgruppe kan mærke, at du mener det. Det skal være autentisk. Håndholdt kamera. Optagelse og klip virker ikke kunstigt og opstillet.
Det fortsatte gode udgangspunkt
GOODIEBOX har i dag et stærkt udgangspunkt for deres marketing-motor. Det handler ikke længere “kun” om at få abonnementer. Det handler også om at tjene penge på dem, de har. Nu handler det om at holde fast i de faste kunder, så de fortsat modtager en lille boks med lækre produkter hver eneste måned.
Det var historien om, hvordan vi hjalp GOODIEBOX med at gå fra test til turbo. Har du også en abonnementsforretning, hvor du har brug for flere faste kunder? Eller har du brug for at tjene mere på den enkelte kunde? Så bør du tale med os. Som du kan læse, har vi prøvet det før – med succes.
Udfyld kontaktformularen nedenfor eller kontakt Rasmus Mogenstrup, Head of Product & Associate Partner, på tlf. 40 75 00 91.